OLI: Her er mine yndlingssange

Skrevet af: Anders Reinholdt Jonssen, Bulldog PR

Fede beats, gode melodier og gode historier. OLI er kongen af smørpopballade, når han sætter musik på hjemme i sin lejlighed. Og her serverer OLI sine tre absolutte yndlingssange for dig.

Vi kender det allesammen. De der sange, vi bare vender tilbage til gang på gang. Og til manges irritation insisterer på at skråle med på en sen aften. OLI er ingen undtagelse. Her kan du komme tættere på hans egen musiksmag og favorittracks, når OLI serverer sine tre yndlingsange.

”Generelt er jeg vild med den millenium-vibe fra starten af 00’erne, fede beats, gode melodier og gode historier. Jeg vil underholdes, og jeg elsker, når musikken gør, at jeg har lyst til at danse natten ind”, siger OLI.

LÆS OGSÅ: Se den her: Nu er musikvideoen til Beautiful udkommet

Alligevel har OLI tre yndlingssange, som han bare vender tilbage til gang på gang på gang.

”Den første er I Swear med All-4-One. Der er stjerner, månen er der. Himlen, kærlighed. Alt. Og så er beatet bare så fedt. Smørpopballade, når det er bedst”, siger OLI.

”Nummer to er Mario med Let Me Love You. Det er bare altid en vinder og endnu en kæmpe popballade. Det samme er den sidste. Det er nemlig min egen Beautiful”, siger Oli, inden han begynder at grine.

Hvilke yndlingssange har du?