OLI: Her er mine yndlingssteder i København

Skrevet af: Anders Reinholdt Jonssen, Bulldog PR

Glade mennesker, boogie, kaffe med et sugerør og iagttagelse. OLI elsker København. Og han bruger byen meget. Her kan du læse om OLI’s yndlingssteder i København.

Lækker mad på Feed Bistro. Kaffe på The Living Room og boogie i Kødbyen. OLI knuselsker København. Og han elsker at opleve alt det, der sker i byen.

”Jeg elsker at være i bevægelse, have en kaffe i hånden og bare suge ind”, siger OLI.

Kaffen bliver dog altid suget ind med et sugerør. Af hensyn til de hvide bisser, OLI går rundt med. Ofte går turene med en kaffe rundt om Søerne. Det giver OLI energi. Og så kan han godt lide at observere de mennesker, han møder på sin vej.

LÆS OGSÅ: OLI om at vokse op i skyggen af Nik & Jay: Jeg er stædig og har altid gjort tingene på min måde

”Når kaffen ikke bliver indtaget gående, så er The Living Room i Indre By virkelig en af mine helt gamle favoritter”, fortæller OLI.

Mad spiser han ofte hos Feed Bistro. Når der da ikke lige ryger en burger ned fra et af byens mange gode burgersteder. Men det, OLI elsker allermest, det er Kødbyen.

”Jeg kan lide alt ved Kødbyen. Lige fra at sidde på en trappesten fredag aften og kigge på mennesker til at danse boogie hele natten lang. Når det da ikke lige er corona. Alle dernede er så friske. Det er et fedt sted”, siger OLI.